Malkeko med gode intentioner....

Så faldt årets bombe – ‘Din mad slår Dig ihjel….’

Det sker jo hvert eneste år – uden undtagelse……!

En eller anden forskergruppe et eller andet sted i Verden, udkommer med en rapport om, at lige præcis Din yndlingsspise er giftigere end rottegift og formentlig vil slå Dig ihjel imorgen…..

 

I år har man så fundet ud af, at Din baconburger og røde hotdog med det hele, er giftigere end både arsenik, asbest og cigaretter og hvis Du ovenikøbet er glad for kødpålæg og er kødspiser generelt, er Dine dage talte…

Baconburger med fritter

En baconburger er måske ikke sund, men engang imellem måske meget sjov…

Der er nok ikke ret mange mennesker i Verden, som ikke ved at lige præcis bacon, pølser og hotdogs nok ikke er det sundeste i Verden at fortære og at næringsværdien er temmeligt begrænset – de fleste har derfor et forholdsvis fornuftigt forhold til lige denne type madvarer og sørger for at det ikke er hovedretten til dagligt, men mere er til en lille hapser en gang imellem…

En klog mand sagde en gang at ‘alt kan spises og drikkes – virkningerne af at indtage det er dog vidt forskellige, f.eks. kan man dø af at indtage for meget vand, mens man godt kan overleve at spise en lille smule arsenik….’

 

En klog kvinde sagde en gang, at ‘hvis jeg skulle ændre mit liv hver gang der kom en ny undersøgelse om effekterne af at spise eller drikke det ene eller det andet, ville min dagligdag ikke bestå af andet end dyb forvirring og jeg ville ende med at sætte mig i et hjørne og vente på at dø….’

Hotdog med guf...

Ja, vel er den ikke det sundeste man kan spise, men nu ikke så ringe når man lige vil have en kogt med hele svineriet og en congobajer…

 

Hvis man kigger på et land som Storbritannien, som jo er verdenskendte for at spise bacon og pølser stort set døgnet rundt, samtidig med massévis af pommes frites, friturefisk og anden friture mad og ser på deres befolkningstal som i 2011 var ca. 63 millioner mennesker – ud af disse fik 331.487 personer konstateret cancer i 2011 (kilde:http://www.cancerresearchuk.org/health-professional/cancer-statistics) og sammenligner vi så med Danmarks befolkning på knap 6 millioner og ser på antale cancer ramte i samme periode, vil man se at det er ca. 35.000 personer om året (kilde: https://www.cancer.dk/skole/viden-om-kraeft/kraeft-i-tal/hvor-mange-faar-kraeft/) – sammenligning viser således at det øjensynligt ikke er netop bacon og pølser som er ekstremt farlige, da proportionerne passer meget nøjagtigt med hinanden UK: 63.000.000/331.487 og Danmark: 6.000.000/35.000 og kigger man på andre europæiske lande, vil samme mønster sikkert vise sig…

I mange år sagde alle ‘kloge’ eksperter, at for mange æg, uværgerligt ville give voldsomme mængder af kolesterol og man ville forkorte sit liv betragteligt, hvis man ikke undlod at skære de fleste æg væk fra kosten – nu har man så fundet ud af, at æg faktisk er voldsomt sunde og at man stort set ikke som normalt fungerende menneske med en normal kost, kan få for mange æg samt, at det ikke har nævneværdig betydning for kolesterol indholdet – det har jo så betydet at en hel masse mennesker som har været glad for æg, måske har undværet en sund madkilde i mange år, blot fordi de har fulgt kostrådene…

Det samme gælder visse af de lidt federe mælkeprodukter – ‘forfærdeligt usundt’ har ‘eksperter’ sagt i mange år, men i år er det så blevet fremført af nye eksperter og undersøgelser, at fede mælkeprodukter faktisk har positiv indvirkning på mange sygdomme og at man slet ikke skal være så forfærdelig nervøs for disse produkter i en normal varieret kost iøvrigt.

Samtidig har man fundet ud af at grøns salat stort set ikke har nogen næringsværdi, har meget få fibre og at hvis man skulle have noget ud af at spise grøn salat, skulle spise så voldsomme mængder, at man skulle have lastbiler til at levere den daglige salat kost….

‘Eksperter’ har også i år udnævnt stort set alt bagt brød, kanel og flere andre ting til dødsfjender, så nu er det lige før det gode gamle rugbrød, må ryge i spanden og vi alle skal sætte os over i et hjørne og vente på at dø af sult – alternativet er jo at dø af det vi spiser, så hellere få det overstået med det samme…

 

Landbrug&Fødevarer er også ude at mane til besindelse, idet de mener at ‘cocktaileffekten’, dvs. den samlede blanding af alle de forskellige ting man indtager, kan give problemer på flere områder – spiser man f.eks. udelukkende eller oftest fødevarer med en masse tilsætningsstoffer, vil man naturligvis eksponere sit system i meget højere grad end en person som mest spiser en varieret kost med få tilsætningsstoffer og som selv tilbereder sin mad, med så få tilsætningsstoffer som muligt – lidt ligesom hvis man i ‘gamle dage’ malede sin stue med maling der indeholdte organiske opløsningsmidler, naturligvis udsatte sig selv for en vis fare, men slet ikke i samme grad som en professionel, der gik i dampene til daglig…

 

Det er jo logik for perlehøns og ikke svært at fatte for de fleste, som tænker blot en smule om den daglige kost…

 

De fleste eksperter vil nok være enige om at sukker og salt i fødevarene, dræber langt flere mennesker på sigt end så meget andet, men alligevel kan du ikke undgå at få kastet sukker i hovedet i alle mulige og umulige sammenhænge, ligesom salt også er skjult i ekstremt mange madvarer – eksempelvis mener osteproducenterne i Danmark, at de er tvunget til at bruge en forholdsvis høj mængde af salt i skæreoste, fordi ‘forbrugerne foretrækker en blød ost og salt sørger for at regulere fastheden af en skæreost…’

Hmnn, tror faktisk de fleste mennesker foretrækker en ost som er så fast, at den er nem at skære og ikke er så blød, at det netop giver problemer at skære den – hvis løsningen er at tilsætte mindre salt for at gøre skæreeostene faste, så kan det da kun gå for langsomt at få fjernet noget at saltet i skæreoste, som jo nu er dømt forholdsvis sunde af eksperterne, når ses bort fra netop saltet – altså en win-win situation…

 

Konklusionen må være, at hvis man har lyst til at leve et absolut asketisk liv, med en hovedkost af bær, frugter og rodprodukter, så skal man helt sikkert være velkommen til det og har man lyst til at ens liv skal bestå af en kost af pizza, burgere, hotdogs og rullepølse, så gør man bare det…

 

Det vigtigste er, at det enkelte menneske tilpasser sit liv efter det man nu engang synes bedst om og så lader alle mulige smags- og sundhedseksperter om at mene deres…..

 

Det drejer sig om at nyde Livet, mens man har det – der findes ikke en returbillet eller fortrydelsesret og hvilken fornøjelse er der ved at blive 110 år gammel, hvis man hele Livet ikke har spist det man helst ville have – det er de lyse stunder man husker på, når alderen banker på og har man for få af de lyse stunder, er det ret trist at blive ældre end de fleste andre….

 

Malkeko med gode intentioner....

Goddaw, jeg hedder Maren og jeg har et par gode tilbud til Dig….

STAB-02-10-001

Smuht træ i Digterparken i Viborg

Viborgs kæmper falder hurtigt disse år…

Smuht træ i Digterparken i Viborg

Meget smukt og stateligt træ i Digterparken i Viborg – så længe det varer…

Viborg har altid haft en perlerække af store og episke træer og mange af dem har overlevet Verdenskrige, Krakket på Wall Street og Den Kolde Krig samt naturligvis det omskiftelige vejr i alle disse år…

Desværre er der kommet en ny og voldsom dræber til.

Nu om dage skal haver og parker være kedelige anlæg med stenbesætninger, fliser og små buske, så lige så snart en ny familie er flyttet ind i et ældre hus med dejlige træer og flotte beplantninger, begynder den nye familie at fælde træer, hive buske op og smide grus og fliser i den gamle og fine have.

En have skal idag, åbenbart ligne noget man ser i Bo Bedre eller lignende livsstilsmagasiner og øjensynligt ønsker man ikke at samle blade op fra de smukke træer i efteråret eller have skygger fra træerne.

Det er lidt uforståeligt, hvorfor den type familier ikke blot køber et helt nyt hus, hvor haven endnu ikke er anlagt og hvor der ingen træer er – på den måde kan de jo lave haven helt som de ønsker den og på den måde bevare træerne på de andre ejendomme, til de som elsker at se store, majestætiske og episke træer – også i villaområder…

Desværre ser det også ud til at man nu også på kommunalt og boligselskabs plan, er begyndt at synes at store træer blot er til gene, for de fældes i voldsomt omfang i disse år…

Senest er det gået ud over 6-7 smukke statelige og episke træer i Digterparken/Kragehøjen i Viborg.

Stubbe ved Kragehøjen i Viborg

Kun stubbene er tilbage af de episke kæmper ved Kragehøjen i Viborg

Ser man på de stubbe som er tilbage, ser det ikke ud til at træerne var syge og det har ikke haft nogen betydning for bygninger, da der ikke er bygninger i nærheden og før de blev fældet så det ud til at kronerne var helt i orden.

Måske er en af de mange ‘landskabsarkitekter’ kommet forbi og har ymtet noget om at det ville være fint at vælte de statelige gamle træer- hvem ved…?

Man kunne måske mene, at fældningen er sket ‘forebyggende’ for at undgå de vælter i en storm, men når de har overlevet de voldsomme storme der har været de seneste 35 år, så ville de formentlig også kunne klare et par storme eller ti mere, så det argument er måske ikke så holdbart.

Stubbe ved Kragehøjen i Viborg mod plejehjemmet

Stubbe på den anden side af bakken ved Kragehøjen i Digterparken i Viborg

Også et af de store statelige træer ved Mercantec på H.C. Andersensvej i Viborg, måtte ned med nakken indenfor de seneste år, ligesom Viborgs måske aller smukkeste rødbøg, på hjørnet af N.F.S Grundtvigsvej og Olufsbakken, måtte lade livet, da nye ejere overtog ejendommen hvor det smukke bøgetræ residerede og er nu erstattet af kedelige fliser…

Det er fint nok, at man efterfølgende planter nogle nye småtræer, men det tager altså 100-200 år før de når lignende format, som de træer man nedlægger…

Så – hvis man ikke kan lide smukke statelige og episke træer, hvorfor så købe en ejendom som har netop disse prægtige kæmper – køb istedet et nyt hus med bar mark omkring og plant så det som ønskes….

Opfordringen til alle borgere i Viborg og iøvrigt også fraflyttere – har du billeder af gamle smukke og måske nu fældede træer i Viborg, må du meget gerne sende dem til os på redaktionen, hvor vi vil lave et galleri udelukkende med disse smukke, dejlige og episke kæmper – jo før jo bedre….

STAB-TRÆ-LOK-10

Justitia og Klagenævnenes Hus i Viborg fremover...

Herligt for Viborg – får Klagenævnenes Hus….

En dejlig nyhed for Viborg idag, idet Regeringen i deres udflytningsplan for offentlige institutioner, udflytter forskellige klagenævn til een samlet enhed i Viborg, som fremover skal hedde Klagenævnenes Hus.

 

Justitia og Klagenævnenes Hus i Viborg fremover...

Justitia og Klagenævnenes Hus i Viborg fremover – en fin cocktail for Viborg

 

En af begrundelserne for dette er bl.a., at vi jo i Viborg har Vestre Landsret som jo også netop er blevet ‘udflyttet’ fra midtbyen til den prominente plads med udsigt over Viborg og søerne.

 

Det betyder også, at Viborg skal sige velkommen til en masse nye borgere som formentlig flytter med de forskellige klagenævn og allerede nu vil vi på denne plads meget gerne byde alle de nye borgere i Viborg varmt velkommen – vi er sikre på at Viborg og alle her vil gøre deres bedste for at dette kommer til at virke godt – både for Viborg og dets nuværende borgere, men også for alle de nye medarbejdere som fremover kommer til at have deres virke i og omkring Viborg.

 

Vi håber, at alle de nye borgere i Viborg, vil se denne udflytning som en gevinst og ikke som en hæmsko – tro os, Viborg har utroligt meget at byde på og har alt at tilbyde inden for enten bygrænsen eller indenfor under 100 km og det er nok de færreste byer som kan prale af det…

 

Dette vil så også få en positiv betyning for bl.a. boligmarkedet og for butikker samt erhvervsliv i og omkring Viborg, så lad os alle give den en ordentlig skalle og sørge for, at dette virkelig giver en ekstra optur til Viborg og gør det endnu mere attraktivt for nye borgere at søge til Viborg og omegn.

 

Viborg bør, kan og skal være en motor for regionen og det må gerne være en spindende 12 cylindret supermotor og helst ikke en aldrende og hakkende DKW ( for uindviede en gammel østeuropæisk 2 takts bil og iøvrigt i familie med Audi)…

 

DKW ser sådan ud i ældre udgave

DKW ser sådan ud i ældre udgave, men husk den er i familie med Audi…

 

Tillykke Viborg.

 

STAB-02-KLAH