Man kan som tidligere soldat blive ganske vred, når man ser hvorledes Staten behandler Danmarks soldater som har været udsendt af Staten og kæmpet for os alle og i denne kamp er blevet skadet på krop og sjæl….
Politikerne nedsætter lønkommissioner for at se om de kan få mere i lønposen, mens de konsekvent undlader at sørge for massive midler til at behandle alle Danmarks krigsskadede soldater.
Senest er en soldat ved Retten i Herning i den grad blevet rullet i tjære og dyppet i fjer, idet han – efter at have været i hele retstromlen med forsvaret, Arbejdsskadestyrelsen, Kammeradvokaten og nu også Byretten for i det hele taget at få sin sag til Retten – har fået sin sag helt afvist ved Retten i Herning med henvisning til at ‘sagen var forældet’ og som en ekstra hån mod soldaten, skal han betale kr.45.000 i sagsomkostninger….
Som udenforstående og sikkert også for den pågældende soldat, må man mene at det i udpræget grad ser ud som om hele maskineriet automatisk sættes på langsomste fart fremad, når en soldat anlægger sag, således at der foreligger en mulighed for, at man kan stemple de fleste sager som ‘forældede’ – det er ikke sikkert det er sådan, men mange ting peger i høj grad på dette som en mulig sandhed…
Det er helt uforståeligt, at man har en ‘brug og smid væk’ kultur overfor danske soldater.
Man vil meget gerne have danske soldater til at drage i krig i lande de måske aldrig har hørt om eller været i, alene for at Danmark ‘kan få et godt navn i udlandet’ men når de samme soldater sendes hjem med voldsomme psykiske eller fysiske sager, bliver de blot kasseret og parkeret længst muligt væk, måske i håbet om at de selv ‘afslutter sagen…’
Politikerne mener, at deres eget job er så hårdt for dem at de er nødt til at have helt specielle ordninger for pension, eftervederlag, skattefri rejser, skattefri diæter og nu også lønforhøjelse, mens danske borgere og soldater som i årevis kæmper for Staten i udlandet, rent ud sagt ‘pisses på’ når de skal have hjælp efter at være kommet hjem og skaderne skal heles…
Man opsætter endda forskellige tidsgrænser for f.eks. PTSD sygdom og siger, at hvis man ikke har vist symptomer indenfor ”x-antal måneder’, så er det ikke krigsopholdet som har skadet soldaten, ligesom soldater som har problemer med at få hverdagen til at fungere efter hjemkomst, blot efterlades mere eller mindre til dem selv og frivillige veteranforeninger…
Soldaterne, deres pårørende og soldaternes personale- og fag- og veteranforeninger har i årevis råbt på hjælp, men de forskellige ministre har blot udtalt medfølende ord og dermed har sagen lukket sig selv – selv danske borgere som ellers har travlt med at råbe på hjælp til alle andre krigsofre, mangler øjensynligt helt og aldeles empati og forståelse for de danske soldaters ofre for Danmark i udlandet…
Det er ganske uforståeligt, at Staten er så vild med at sende soldater i krig i udlandet, men er så afvisende for at afhjælpe de skader de danske soldater pådrager sig i Danmarks tjeneste…
Danske soldater er helte, sålænge de ikke er hjemme i Danmark…
Politikere mener øjensynligt, at de er langt vigtigere end alle andre i Danmark og at de ‘ruder’ de smadrer på vej rundt i ‘kvarteret’ blot er såkaldt collateral damage’ eller på dansk ‘acceptable tab’ og på jævnt sprog at man som politiker “godt ved at soldater får skader, men det får man jo i alle erhverv” eller en eller anden lignende mystisk holdning…
Den goodwill danske politikere på den måde dyrekøber i udlandet, betales i menneskeliv blandt både levende og afdøde soldater.
Enten må Danmark til at undlade at deltage i snart sagt enhver konflikt rundt om i Verden, eller også må Danmark til at oprette deciderede afdelinger i Forsvaret som udelukkende sørger for at behandle de skader som opstår for danske soldater i tjeneste og som sørger for at de får gratis retshjælp, gratis psykiatrisk hjælp og gratis hjælp med f.eks. socialrådgiver og boligassistance, hurtig sagsbehandling i alle aspekter, resten af deres liv – lidt ligesom Folketinget i mange år har sørget for sine politikere, til trods for at deres folketingsgerning i sammenligning med soldater i krigszoner er at sammenligne med en ren loppetjans…
At en forsvarsminister engang imellem dropper i en skudsikker vest og dukker op et eller andet sted ‘bag fronten’ i nogle få timer, har altså ikke noget at gøre med at hjælpe de soldater, som allerede er skadede på krop og sjæl…
Danmark – tag Dig sammen og sørg for Dine soldater – de fortjener det!
STAB-004-FEB01