Hvem ta´r strøm på hvem…?

I en tid hvor stort set alle er enige om, at vedvarende energi er vejen frem for et bedre samfund og en bedre Verden, kan det forekomme helt utroligt at borgere som har indvesteret i f.eks. vindmøller på et helt optimalt sted som havnen i Hvide Sande, på trods af optimale forhold, må kaste håndklædet i ringen og forsøge at komme af med deres investering i vedvarende energi på grund af dårlig økonomi i projektet….

Hvis man som almindelig borger kigger på sin EL-regning, fatter man ikke helt hvorledes det kan være en dårlig forretning at sælge elektricitet til EL-nettet.

Man skal dog grave dybt ind i de mange sider fra elselskabet for at se årsagen til problemet.

Selve EL prisen pr. kwh er såmænd ikke alamerende høj, men ser man istedet på alle de øvrige gebyrer og afgifter finder man paradokset.

I Viborg og mange andre steder, har man et elselskab som sælger til ‘sig selv’ i form af et andet selskab som sørger for det administrative og uden at være ekspert på området virker det som om man på den måde kan fordoble gebyrer og afgifter i form af ‘distributionsafgifter’ og mange andre finurligheder…

Dertil kommer alle de mere eller mindre uigennemskuelige statsafgifter, målerleje, netvedligeholdelses gebyr og alle andre sære ting.

Hvis f.eks. dit lokale supermarked skulle lave samme opdeling af sin avance på den enkelte vare, ville din bon være mange meter lang, blot for ganske få varer…

Mange af EL afgifterne er kommet til fordi man ville begrænse forbruget., da EL var dyrt at producere pga. af høje priser på olie og kul.

Måske man fra statslig side bør gøre en indsats i form af fjernelse af diverse statsafgifter på EL produceret af vedvarende kilder, give skattefradrag til de borgere som f.eks. installerer en husstandsvindmølle, kombineret med solceller og jordvarme, fremfor at forsøge at regulere ved at straffe hele samfundet med ekstremt høje EL priser som følge af et hav af afgifter…?

På den måde ville den enkelte borger blive selvforsynende med energi og måske endda være istand til helt at koble sig af det fælles net – ser man på landsbasis kunne det betyde at kun borgere i byerne havde behov for EL på kollektiv basis, hvilket igen ville betyde langt lavere udgifter til EL nettets vedligeholdelse – indrømmet en sådan vision ligger en del år ude i tiden, men hvorfor ikke begynde allerede nu og derved sørge for at klimamålet opnås langt hurtigere samt at prisen på EL falder til alles bedste….?

Hvis man ikke tænker tankerne og forsøger at implementere dem, sker der intet, udover at borgere som de gode folk i vindmøllelauget i Hvide Sande, taber lysten til at hjælpe med til selvforsyning af energi i Danmark…

På få år bør det være muligt at dække hele Danmarks behov for olie, udelukkende med vor egen olie fra Nordsøen og der bør vi jo selv kunne sætte en pris som er nogenlunde ok – indrømmet, statskassen vil så mangle indtægter fra Nordsøolien, men på den anden side – den tid kommer jo alligevel, så man kan lige så godt grave dybt fra starten og sørge for at vore investeringer i vedvarende energi, giver så store samfundsmæssige gevinster, at de manglende olieindtægter udlignes helt eller delvis, ved hjælp af vedvarende energi…

Man taler om ‘fri konkurrence’ på EL markedet, men helt ærligt – om en kwh koster 50 eller 60 øre i indkøb for en privat borger er lidt ligegyldigt, men om der oveni i basisprisen smides 200 øre ekstra i afgifter er bestemt ikke ligegyldigt – problemet ligger i afgifterne og gebyrerne – ikke i selve basisprisen, mon ikke borgerne i f.eks. Hvide Sande, hellere ville betale f.eks.99 øre pr. kwh, hvis prisen udelukkende gik til vindmøllelauget end 265 øre eller mere til et ELselskab, hvor afgifterne i prisen mere eller mindre blot er et direkte tilskud til Staten og formentlig ikke engang går til mere vedvarende energi…?

De 160 millioner kroner Viborg har smidt ud på at bore efter noget, som man egentlig ikke helt vidste noget om, kunne man istedet have investeret i solceller og vindmøller eller måske jordvarme eller ‘søvarme’ – indrømmet det er lettere at lukke brønden efter barnet er druknet, men nogen gange er det også godt at gå en tur omkring ‘huset’ og få øje på de oplagte faremomenter og således helt forhindre at barnet falder i brønden…

Husstandsvindmøller larmer ikke særligt meget og produceres i stadig højere kvalitet og i en perfekt verden, kunne man sagtens forestille sig at ethvert nybyggeri skulle f.eks. have en klassifikation som gjorde, at det var selvforsynende med f.eks. 5000kwh til brugeren og derudover en ekstra produktion som dækker et ‘standardforbrug’ for varmepumper, elforbrug etc. – hvis en køber så på forhånd ved, at vedkommende har et højere forbrug, monteres huset blot med f.eks. lidt bedre producerende mølle og/eller solceller samt en ‘hybridinstallation’ med moderne gelbatterier som sørger for, at der er energi at tappe af, hvis der skulle være overskyet og vindstille på een gang – man kunne også forestille sig, at man kunne lave en lov som gjorde, at et hus ikke kan sælges, medmindre det er mindst 50% selvforsynende med energi – et hus som har husstandsvindmølle, solceller samt jordvarme, er alt andet lige, langt nemmere at sælge end et tilsvarende med olie/gas samt almindelig EL forsyning…

 

Teknologien er der allerede, det er kun viljen der mangler….

 

STAB-2016-03-MEM1

%d bloggers like this: