Søndersø – behov for kunstigt åndedræt…?

For en del år siden, gennemførte man et projekt med at give Søndersø i Viborg, kunstigt åndedræt.

Man havde tidligere med success gennemført samme operation i Hald Sø og forventningerne var store.

Det gik utroligt fint og Søndersø kom sig helt efter behandlingen og man flyttede derfor de store ilttanke til

Nørresø, nærmere betegnet parkeringspladsen ved Randersvej og påbegyndte kunstigt åndedræt til Viborg Nørresø og den behandling pågår fortsat.

ilt,nørresø,viborg,kunstig,åndedræt

Iltanlæg ved Viborg Nørresø

For få dage siden opdagede kommunen og borgere, at der flere steder i Søndersø flød store mængder døde fisk rundt og man fastslog hurtigt at årsagen til fiskedøden i Viborg Søndersø, formentlig var eksplosiv algevækst som følge af det flotte og varme vejr igennem en uges tid.

Algerne ‘spiser’ ilten i vandet og fiskene dør derefter af iltmangel – fænomenet har også kunnet ses i Limfjorden i mange år.

fiskedød,viborg,søndersø

Døde fisk i søkanten ved Viborg Søndersøs vestside

Viborg Søerne er et helt specielt varemærke for Viborg og borgere og turister nyder at færdes ved søerne og spørgsmålet er, om man ikke skal overveje permanent at give kunstigt åndedræt til begge Viborg Søerne, da man jo qua klimaforandringerne må forudse, at vejret også fremover vil byde på længere varme og solrige perioder.

Færdes man langs specielt Viborg Søndersø, vil man også i år have bemærket, at hvor udløbet fra Søndersø ved Amtmandsbroen normalt er helt klart i forårsperioden, har det i år været plumret og det samme gælder broen ved Randersvej mellem de 2 søer – også her plejer man i foråret at kunne se stort set klart vand, mens det i år har været fuldstændig plumret til.

 

død,fisk,søndersø,viborg

Døde fisk i søkanten ved Viborg Søndersø

Uden at være ekspert på området, kunne man forledes til at tro, at der et eller andet sted er tilført søerne utilsigtet næring, som så igen har medført ekstra algevækst.

Hvis det ikke er udslip i søerne, kunne man måske overveje om der er sket ekstra ordinær udvaskning som følge af f.eks. den store nedbør der har været i vinteren 2015/2016, men da der ikke er særligt mange marker lige omkring søerne, er det måske ikke så sandsynligt…

Når man går på ‘hospitalssiden’ af Viborg Søndersø, kan man se at der bl.a. findes et udløb som står og bobler voldsomt med et eller andet udløb – da udløbet ligger i nærheden af regnvandsbassinet ved Riegels grund, kunne man forledes til at tro, at man måske sender overskudsregnvand direkte ud i søen og at dette måske er medvirkende til algevæksten…?

riegel,grund,viborg,søndersø

Udløb nær Riegels grund ved Viborg Søndersø

I ‘gamle dage’ hvor der lå et mekanisk renseanlæg hvor det nuværende Golf Hotel ligger, kunne man fra luften klart se ekstrem algevækst ved udløbet fra anlægget og det gav naturligvis voldsomme slam lag på bunden af Søndersø og selvom disse slamlag nedbrydes stille og roligt, kunne man måske forestille sig at den højere temperatur måske trigger ekstraordinær nedbrydning af lagene som så igen medfører akut iltsvind eller frigivelse af store mængder metangas, som man kender det fra tundra som på grund af vejrforandringer frigiver metangas…?

plamage,viborg,søndersø,råddenskab

En af mange plamager af råddenskab i Viborg Søndersø på vestsiden

Der findes således flere faktorer som kan medføre voldsomt og akut iltsvind i Viborg Søerne og man bør nok straks aktivere miljøafdelingerne kommunalt og regionalt, så man kan se hvad der sker i søerne og hvorfor algevæksten også har været slem før varmeperioden samt gribe ind før fiskedøden breder sig endnu mere – der må jo være en specifik årsag til at algerne næres bedre end de foregående år og at mene det udelukkende skulle være 7 dage med sol og varme lyder ikke som det mest sandsynlige og eneste årsag til at der pludselig sker så voldsom en fiskedød…

Tæt gærende overfladelag i Viborg Søndersø

Tæt gærende overfladelag i Viborg Søndersø

På en tur rundt om søerne 13. maj 2016 kunne det ses, at ikke kun Viborg Søndersø har problem med døde fisk – også ved Viborg Nørresø er der mange steder langs bredden, hvor der flyder døde fisk og man kunne umiddelbart få den tanke, at de nye eng arealer nord for Nørresø, med periferiske forbindelser op gennem landbrugsområdet mod Rødding, måske med de ekstraordinære regnmængder i årets første måneder, har medført ekstra udvanding af næringsstoffer i Viborg Nørresø og at det er medvirkende til den voldsomme algeopblomstring…..?

 

Viborg Søerne er et aktiv og bør behandles som et sådant – alternativet er de ender som en stinkende pøl med døde fisk og tæt algesuppe som ikke engang hunde må hoppe i og hvor der står skilte med advarsler om farligt vand…..

 

STAB-16-P013516

%d bloggers like this: