– mens de andre er på ferie smider Tinghallen Toppen

Den fantastiske sommervarme, har de seneste måneder gavmildt spredt sig over Viborg og Danmark og rejsebureauerne sukker i skyggen, mens de prøver at gøde markedet med billige tilbudsrejser…

Viborg er dog ikke gået på sommerferie – overalt i og omkring byen bygges der på livet løs og kommer man som tidligere bosat i Viborg på besøg, vil man få åndenød over alle projekterne, som blomstrer i driftige Viborg.

Det nye hotel ved Tinghallen i Viborg

Fundamentet støbes til nyt hotel ved Tinghallen

Lad os i flæng nævne:

Regionshospitalet
Banebyen
Apples datacenter lidt uden for Viborg
Gymnasiet ved Banegården
Broen over banen ved gymnasiet
Ombygning af Tinghallen
Tilføjelse af hotel ved Tinghallen
Nybygning af Spillestedet Paletten i symbiose med Tinghallen

Tinghallen i Viborg uden top

Tinghallen uden Toppen

samt utallige andre herlige projekter som er på vej eller næsten færdiggjorte

Rigtig mange viborgensere og andet godtfolk, har sikkert ikke været forbi området ved Tinghallen fornylig, men det bør man nok gøre for at se f.eks. Tinghallen ‘uden hat’ idet restaurant Toppen og Tinghallen har mistet ‘toppen’ i disse dage, hotellet er ved at få sit fundament støbt og de første spæde skridt til implementering af Spillestedet Paletten har fundet sted

Derudover er hele parkeringspladsen foran Viborg Stadionhal fjernet og erstattet af 2 baner til kørsel, hvilket også har ‘spist’ lidt af det springvand som førte op mod stadionhallen og loungen

Så – skal man se Tinghallen uden ‘toppen’ og alt det som sker i og omkring Viborg i øjeblikket, bør man nok tage en tur med familien på cykel eller i bil, på ekskursion i Viborgområdet og glæde sig over de mange spændende projekter Viborg byder på lige nu

Ny lokation for Spillestedet Paletten i Viborg

Her skal Spillestedet Paletten holde til

 

%d bloggers like this: