Beboerne omkring den nye baneby og det nye gymnasium i midtbyen ved jernbanestationen, har de seneste uger på den ene eller anden måde bemærket at noget andet end det nye gymnasium, er ved at blive placeret i området
Entreprenørerne havde i forvejen advaret beboerne med små sedler om, at der ville være byggestøj – udover den fra det nye gymnasium – i forbindelse med etablering af den nye Hærvejsbro.
Specielt de sidste par uger, er der virkelig sket fremskridt og nu mangler kun en enkelt sektion før gymnasiet er ‘landfast’ med området ved Middagshøjvej og dermed er et vigtigt skridt taget for den nye forbindelse.
I forvejen indvidede man fornylig et helt nyt vejsystem i området ved Middagshøjvej, som bl.a. skal danne infrastruktur for den nye baneby
Der er i samme område også voldsomme byggerier igang, ligesom området får en helt ny dagligvarebutik i form af en stor Meny butik, som så skal konkurrere med bl.a. Lidl og Rema1000 på samme vej
Plejehjemmet Banebo som er opført som nabo til den nye Meny butik, er sikkert glade for at få en butik så nær på beboerne, men ellers ,må man sige at de nuværende og nye beboere i området, får meget nemt ved at få indkøbene klaret, med så mange dagligvare butikker lige uden for døren…
Eleverne på det nye bane gymnasium, vil også få det utroligt nemt – idet der laves en trappe fra perronen på banegården og op til den nye Hærvejsbro, så eleverne kan komme fra toget og ind på gymnasiet på 1-2 minutter og det samme, når de skal hjem med toget senere på dagen, det er virkelig ren luksus…