Vi efterlyser gamle billeder fra specielt Viborgs bymidte og områderne ud til de gamle bygrænser, idet vi vil forsøge at skabe et online arkiv af glemte billeder af Viborgs udseende fra igår og lige så langt tilbage som fotografier har eksisteret…
Hvis du som nuværende eller tidligere viborgenser eller blot som familiemedlem som har gamle billeder fra Viborg til at ligge i familiealbummerne, vil vi være utroligt glade for at modtage dem – gerne med personer på, men allervigtigst at der er bygninger eller områder på billederne som måske nu er helt ændrede.
Vi søger også efter billeder af de store gamle træer i Viborg, hvoraf en del har ladt livet de seneste år, f.eks. af det store træ i Skotøjslagerets gård som døde under en vinterstorm eller det store bøgetræ som blev fældet af de nye ejere overfor Tougaards gamle bageri på hjørnet af B.S. Ingemannsvej og N.F.S. Grundtvigsvej eller andre gamle og majestætiske træer i Viborg.
Billeder fra 2. Verdenskrig er også meget velkomne..
Hvis du kun har dine fotos i papirformat, hjælper vi gerne med at kopiere dem til elektronisk format, evt. ved at du låner os dine fotos, så vi kan scanne dem ind.
Du kan kontakte staben via http://vst.viborg.nu, her kan du også finde mailadresse til evt. at sende billeder til os.
“Stab-01glbi”