Vindmøller i Hvide Sande

Hvem ta´r strøm på hvem…?

I en tid hvor stort set alle er enige om, at vedvarende energi er vejen frem for et bedre samfund og en bedre Verden, kan det forekomme helt utroligt at borgere som har indvesteret i f.eks. vindmøller på et helt optimalt sted som havnen i Hvide Sande, på trods af optimale forhold, må kaste håndklædet i ringen og forsøge at komme af med deres investering i vedvarende energi på grund af dårlig økonomi i projektet….

Hvis man som almindelig borger kigger på sin EL-regning, fatter man ikke helt hvorledes det kan være en dårlig forretning at sælge elektricitet til EL-nettet.

Man skal dog grave dybt ind i de mange sider fra elselskabet for at se årsagen til problemet.

Selve EL prisen pr. kwh er såmænd ikke alamerende høj, men ser man istedet på alle de øvrige gebyrer og afgifter finder man paradokset.

I Viborg og mange andre steder, har man et elselskab som sælger til ‘sig selv’ i form af et andet selskab som sørger for det administrative og uden at være ekspert på området virker det som om man på den måde kan fordoble gebyrer og afgifter i form af ‘distributionsafgifter’ og mange andre finurligheder…

Dertil kommer alle de mere eller mindre uigennemskuelige statsafgifter, målerleje, netvedligeholdelses gebyr og alle andre sære ting.

Hvis f.eks. dit lokale supermarked skulle lave samme opdeling af sin avance på den enkelte vare, ville din bon være mange meter lang, blot for ganske få varer…

Mange af EL afgifterne er kommet til fordi man ville begrænse forbruget., da EL var dyrt at producere pga. af høje priser på olie og kul.

Måske man fra statslig side bør gøre en indsats i form af fjernelse af diverse statsafgifter på EL produceret af vedvarende kilder, give skattefradrag til de borgere som f.eks. installerer en husstandsvindmølle, kombineret med solceller og jordvarme, fremfor at forsøge at regulere ved at straffe hele samfundet med ekstremt høje EL priser som følge af et hav af afgifter…?

På den måde ville den enkelte borger blive selvforsynende med energi og måske endda være istand til helt at koble sig af det fælles net – ser man på landsbasis kunne det betyde at kun borgere i byerne havde behov for EL på kollektiv basis, hvilket igen ville betyde langt lavere udgifter til EL nettets vedligeholdelse – indrømmet en sådan vision ligger en del år ude i tiden, men hvorfor ikke begynde allerede nu og derved sørge for at klimamålet opnås langt hurtigere samt at prisen på EL falder til alles bedste….?

Hvis man ikke tænker tankerne og forsøger at implementere dem, sker der intet, udover at borgere som de gode folk i vindmøllelauget i Hvide Sande, taber lysten til at hjælpe med til selvforsyning af energi i Danmark…

På få år bør det være muligt at dække hele Danmarks behov for olie, udelukkende med vor egen olie fra Nordsøen og der bør vi jo selv kunne sætte en pris som er nogenlunde ok – indrømmet, statskassen vil så mangle indtægter fra Nordsøolien, men på den anden side – den tid kommer jo alligevel, så man kan lige så godt grave dybt fra starten og sørge for at vore investeringer i vedvarende energi, giver så store samfundsmæssige gevinster, at de manglende olieindtægter udlignes helt eller delvis, ved hjælp af vedvarende energi…

Man taler om ‘fri konkurrence’ på EL markedet, men helt ærligt – om en kwh koster 50 eller 60 øre i indkøb for en privat borger er lidt ligegyldigt, men om der oveni i basisprisen smides 200 øre ekstra i afgifter er bestemt ikke ligegyldigt – problemet ligger i afgifterne og gebyrerne – ikke i selve basisprisen, mon ikke borgerne i f.eks. Hvide Sande, hellere ville betale f.eks.99 øre pr. kwh, hvis prisen udelukkende gik til vindmøllelauget end 265 øre eller mere til et ELselskab, hvor afgifterne i prisen mere eller mindre blot er et direkte tilskud til Staten og formentlig ikke engang går til mere vedvarende energi…?

De 160 millioner kroner Viborg har smidt ud på at bore efter noget, som man egentlig ikke helt vidste noget om, kunne man istedet have investeret i solceller og vindmøller eller måske jordvarme eller ‘søvarme’ – indrømmet det er lettere at lukke brønden efter barnet er druknet, men nogen gange er det også godt at gå en tur omkring ‘huset’ og få øje på de oplagte faremomenter og således helt forhindre at barnet falder i brønden…

Husstandsvindmøller larmer ikke særligt meget og produceres i stadig højere kvalitet og i en perfekt verden, kunne man sagtens forestille sig at ethvert nybyggeri skulle f.eks. have en klassifikation som gjorde, at det var selvforsynende med f.eks. 5000kwh til brugeren og derudover en ekstra produktion som dækker et ‘standardforbrug’ for varmepumper, elforbrug etc. – hvis en køber så på forhånd ved, at vedkommende har et højere forbrug, monteres huset blot med f.eks. lidt bedre producerende mølle og/eller solceller samt en ‘hybridinstallation’ med moderne gelbatterier som sørger for, at der er energi at tappe af, hvis der skulle være overskyet og vindstille på een gang – man kunne også forestille sig, at man kunne lave en lov som gjorde, at et hus ikke kan sælges, medmindre det er mindst 50% selvforsynende med energi – et hus som har husstandsvindmølle, solceller samt jordvarme, er alt andet lige, langt nemmere at sælge end et tilsvarende med olie/gas samt almindelig EL forsyning…

 

Teknologien er der allerede, det er kun viljen der mangler….

 

STAB-2016-03-MEM1

Solnenergi - renere bliver det ikke

Grønt er godt – alle er enige…. – men…?

I rigtig mange år nu, har danskere betalt ekstra ‘grønne’ afgifter på stort set alt forbrug – eksempelvis strøm, varme, madvarer, benzin og diesel.

Formålet skulle være at assistere den danske økonomi i at foretage den ‘grønne omstilling’ til selvforsyning via vedvarende energiformer som vand,vind og solenergi.

Desværre er det et faktum, at langt de fleste af disse utroligt mange afgiftsmilliarder er gået til alt andet end lige præcis ‘grøn omstilling’

Det kan man undre sig over, da man jo normalt synes at en regning helst skal være korrekt og vise, hvad man faktuelt betaler for og at de varer man betaler for også er de varer man modtager…

Sandheden er nok snarere, at ‘grønne afgifter’ er en “snedig” måde at justere hullerne i statskassen under de forskellige regeringer, når for eksempel man ikke længere kan snige afgifter ind andre steder…

En tanke kunne være, at hvis de forskellige regeringer faktuelt havde investeret alle de grønne afgifter i en faktuel grøn omstilling, ville Danmark på nuværende tidspunkt formentlig allerede være selvforsynende med energi.

Istedet er vi nu på omkring 42%.

Desuden siger man nu fra staten at ‘vindmøllestrøm er meget dyr og derfor skal der flere afgifter på f.eks. strøm’..

Det er et udsagn med lidt problematik, idet man kunne forudsætte, at alle de grønne afgifter havde været investeret i netop grøn omstilling – såfremt dette havde været korrekt, ville vi allerede have betalt for alle nuværende og kommende vindmølleparker, solcelleanlæg, biogasanlæg mv.

At det ikke allerede er sket, skyldes naturligvis 2 ting og den ene er allerede nævnt, at staten benytter de ‘grønne afgifter’ til at dække huller i økonomien og den anden er at ‘olielobbyen’ i Danmark og udlandet, ikke ubetinget synes det er en god ide at Danmark sådan lige pludselig ikke har noget behov for olie og derfor lobbyer på fuld kraft på alle de politikere de kan komme til at trykke på…

Situationen minder lidt om musik- og filmbranchen som i mange år ikke så skriften på væggen og sørgede for at forbrugerne fik mulighed for at streame musik og film lovligt på nettet, men istedet med alle mulige midler forsøgte at klynge sig til forældede afgifter på blankmedier, kassettebånd etc. og som stædigt hævdede at faldet i deres omsætning udelukkende skyldtes, at en massiv del af Verdens befolkning hentede deres undholdning ulovligt – disse branchers lobbyister var s¨å drevne at de endda fik politikere til at vedtage særdeles voldsomme love som gav næsten ubetinget adgang for branchernes advokater til at snage i private mennesker onlineliv – som bekendt har de nu endelig set lyset og fattet at Verden løb fra dem uden de så det..

Det samme er sådan sket med den grønne omstilling.

Lobbyisterne sørger for at solceller, jordvarme og vindenergi for private har så mange regler og restriktioner, at det stort set er umuligt at lade en privat lave investeringer der vil sikre ham/hende en rent grønløsning, med f.eks. solceller og solvarme på taget og i haven og jordvarme derudover.

Det hindres af indviklede regler, stavnsbinding til fjernvarme og utroligt mange andre synlige og mindre synlige hindringer.

Hvis man virkeligt mente noget seriøst med den grønne omstilling, kunne man uden problemer vedtage, at alle nybygninger i Danmark, private som offentlige, skulle være 100% selvforsynende med energi på årsbasis, eller måske 80-90%…

Det kan allerede nu lade sig gøre med solceller, solvarme samt jordvarme eller varmepumper, selvom meget energitunge virksomheder måske vil ligge på en lidt lavere procentdel, men jo så heldigvis kan opvejes af at alle andre så samtidigt har en overproduktion af energi, som kan leveres til de energitunge virksomheder.

‘Jamen, solen skinner jo ikke om natten’, næeh- men heldigvis så blæser det så istedetfor, specielt på havet og da alle andre om natten ikke bruger særlig meget strøm, går også den ligning nogenlunde op.

 

Jordvarme - ren energi for pengene

Jordvarmeanlæg for private – jo flere som køber, jo billigere bliver det…

Samtidig kan man nu lagre energi – både som privat (se f.eks. http://www.vivaenergi.dk ) og som virksomhed hvor energi kan oplagres på forskellige både – det gælder både solenergi på batterier og solvarme i store lagringsanlæg.

Det betyder rent faktisk, at man som privat ikke skal se økonomien i el solcelleanlæg som afhængig af et vist salg til EL forsyningen, idet man istedet kan oplagre strøm til sit eget forbrug og dermed også benytte solenergi om natten til f.eks. at drive varmepumper, frysere, køleskabe etc. – således kan man øge sit EL forbrug med 100% ren energi og helt uden omkostninger og samtidig slippe for at betale de voldsomme grønne afgifter til EL og varme – man kan måske oveniøket opsætte en lille lydløs husvindmølle som kan sørge for endnu et EL produktionsalternativ til at fylde på boligens batterianlæg – skulle man producere så meget energi, at man ikke selv kan aftage det i boligen eller i batterianlægget, kan man jo f.eks. enten donere resten til gratis forbrug for resten af landet eller til måske at betale et skattefrit tilskud til brug for ulandshjælp – tænk selv videre med de gode tanker – mulighederne er uendelige…

Hvis man så forestillede sig at oliebranchen istedet for at bruge en masse energi på at forsinke den grønne omstilling (ganske som tidligere beskrevet musik- og filmbranchen), istedet brugte energien på at forske i at udvikle lagringsmedier for sol-vind og vandenergi, ville de være på forkant af udviklingen og fortsat have en forretning, når der ikke længere er nogen der skal bruge olie til noget og samtidig kunne de komme med på den ‘grønne bølge’ og vise en grøn og ansvarlig miljøprofil og alligevel bevare lidt at den voldsomme magt de har over Verden som de først for alvor viste i oliekrisen i 70´erne og som vist ingen ønsker at se igen.

I en George Orwellsk tanke, kunne man uden problemer forestille sig at skibe sejlede på brint (joee, for de fleste skibe bruger olien til at lave el til el motorer som så driver skibenes propeller og brint kunne nemt drive turbiner med samme funktion)…

Oliebranchen kunne så også forske i alternativ energi til flyvemaskiner.

Hvis alle virkelig ønskede at gøre noget seriøst ved miljøproblemerne, ville vi også kunne gøre noget ved den onde spiral Kloden er inde i, men igen virker det som om usselt mammon og egoistiske politiske ambitioner globalt, sørger for at dette kun er et fatamorgana…

 

‘Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det…’ sagde Storm-P