En smule populistisk kunne man med henvisning til overskriften også spørge med Holbergs ord:

 

“Hvorfor drikker Jeppe…?”

 

Herunder vil der blive gjort et forsøg på historisk og nutidigt, at se igennem og beskrive de nuværende udfordringer for ikke blot VHK, men også for sportslige aktiviteter i det hele taget

Der er jo altid en årsag til, at tingene ser ud som de gør og mange forskellige har i de seneste uger givet deres besyv med om, hvad årsagen til en skrantende økonomi hos Viborg HK kan skyldes….

En af årsagerne sætter Ulrik Wilbek sin finger på ved at pege på svigtende tilskuerinteresse og giver ved hjælp af et simpelt regnestykke anvisning på hvorledes tilskuere ved at støtte op om klubben og gå til kampene som betalende gæster, kan give klubben 2 millioner kroner mere i kassen på en sæson…

Det simple regnestykke kan de fleste nok forholde sig til og indse det fornuftige i.

Problemet ved regnestykket er, at det forudsætter, at fordi man er viborgenser også automatisk er Viborg HK fan og interesseret i at gå til live håndboldkampe og derved støtte holdet.

Der er ingen tvivl om, at de fleste i Viborg nok er stolte når Viborg HK sætter byen positivt på det nationale og internationale landkort og sådan har det været siden Viborg HK for alvor begyndte at toppe fra 1989 og fremefter.

Desværre for Viborg HK og iøvrigt også de fleste andre sportsgrene, har Verden udviklet sig helt enormt siden de glade fandage i 90´erne og en hel ny generation er kommet til – en generation som er elektronisk opflasket og som er vant til at stort set alle begivenheder man måtte være interesseret i, kan følges digitalt i en eller anden form og på den måde kan man samtidigt være aktiv på flere begivenheder på een gang, hjemme fra sofaen eller ude hos venner, så istedet for en fornyelse af de aktive kampbesøgende af de nye generationer, ser man i stadig højere grad et fravalg af faktuelle aktiviteter til fordel for en delt elektronisk deltagelse…

På DR2 så man forleden en ung pige på 16 år som havde været med til at oplyse  ‘Public Service kommissionen’ om hendes generations holdning til ‘Public Service’ og på hvorledes man aktivt kunne inddrage hendes aldersgruppe og generation i f.eks. at se nyheder fra DR.

Iben som hun hed, fortalte bramfrit, at hun ikke fandt, der var noget som appellerede til hende eller hendes venner i f.eks. nyhederne på TV (dog en smule til hende da hun studerer samfundsfag), at hun stort set aldrig lyttede til radio og at hendes nyheder ellers bestod af Facebook eller Snapchat samt at hele setuppet på f.eks. DR virkede som om det var målrettet en helt anden generation end hendes egen, med uendelige genudsendelser og antikprogrammer og lignende…

Måske har Iben på 16 år, her leveret en klar og tydelig henvisning til ikke blot DR og TV2, men måske også til rigtig mange andre sammenhænge i ‘offentlige begivenheder’…, hvor man slet ikke har fingeren på pulsen, men blot bliver overhalet af eksplosionen af elektroniske aktiviteter, som de yngste generationer er født ind i og som deres forældre slet ikke på samme måde kan sætte sig ind i, endsige forstå…

Hvis man i en Viborg HK kamp ser på sammensætning af tilskuergruppen, vil man se at den alt overvejende del er fra f.eks. 30 til 60 år, naturligvis med følgeskab af børn tilhørende denne gruppe og derudover formentlig også et yngre segment bestående af f.eks. Viborg HK´s aktive yngre spillere og deres kammerater, mens – uden at dette på nogen måde er faktuelt bevist eller konkrete tal foreligger – det virker som om en stor gruppe fra 15-30 år som selv har betalt for entrebilletten stort set ikke er tilstede – dette er alene vurderet udfra besøg i håndboldhallen til Viborg HK´s kampe…

Selv når der har været uddeling af gratis billetter i forbindelse med f.eks. Champions League kampe, har man oplevet at en forholdsvis stor gruppe af de som har fået en gratis billet, slet ikke dukker op til kampen…

Med det faktum in mente, kan man se hvor svær en kamp det er at få fat i og fastholde nye tilskuere til ikke blot Viborg HK´s kanmpe med også til f.eks. Superliga kampe i fodbold, hvor også disse nationalt melder om et forholdsvis voldsomt fald i tilskuere til deres kampe.

At problemet ikke kun eksisterer i Danmark, kan man se på f.eks. den seneste kamp vist i TV på DR, hvor en topkamp som kampen mellem Larvik og Team Esbjerg i Champions League, i et ellers tidligere ‘håndboldgalt’ Norge, ikke engang kunne tiltrække en halvt fyldt håndboldhal…

Her fik de fremmødte tilskuere ellers fuld valuta for pengene med spænding til allersidste minut.

Problemet er, at det fik alle TV seerne jo også – helt uden at bevæge sig længere end ud i køkkenet efter mere kaffe eller en kold øl til indkøbspris, kunne man opleve suset og spændingen – både i Norge og Danmark.

I modsætning til de glade 90´ere, hvor det elektroniske underholdningsunivers var langt mindre end det er idag, var ‘an’i langt højere grad en ‘ægte’ fan og blev levende underholdt på lægterne til håndboldkampe og andre sportsaktiviteter og var ikke parkeret sammen med ‘facebookvenner’ eller i et andet elektronisk univers.

En parallel kunne drages til f.eks. Radio Viborg som havde en helt enorm popularitet, da den kom frem i 80´erne efter monopolet blev brudt og lyttere med hud og hår lyttede til radioen i næsten døgndrift og kendte alle – frivillige som ansatte – på den ultra populære radiostation – her var der virkelig tale om ægte fanaktivitet og man kunne til enhver tid skabe sammenstimlen hvis radioen stillede op til kommunalvalg eller blot på en gågade – denne popularitet skyldtes selvfølgelig, at der var en træthed af Danmarks Radios koncept på daværende tidspunkt og fordi ingen radio tidligere på samme måde havde aktiveret og involveret sine lyttere – man udnyttede kort sagt et kæmpe vacuum og mediemæssigt tomrum, blev virkelig lokale og havde aktive fans og lyttere fra Hanstholm til Århus og blev på et tidspunkt Danmarks Største Lokalradio, men nu blot er en svag skygge af fordoms storhed…

Lidt ligesom Viborg HK, som også steg op fra en helt upåagtet tilværelse og via bl.a Ulrik Wilbeks trænergerning og det mediemæssige tomrum der var omkring 1989 og 10 år frem skabte sig en solid base i de yngste fans og den effekt holdt sig, mens disse blev voksne og dermed til Viborg HK kulminerede med at vinde sit første Champions League mesterskab.

I perioden fra 2003 og fremefter eksploderede mediebilledet som bekendt totalt rent elektronisk og nu har selv ældre pensionister en smartphone som i givet fald kan vise sportsaktiviteter live – også selvom man er i sommerhus eller i udlandet og mens man iøvrigt samtidig kan foretage sig andre ting.

Samtidig var der den økonomiske recession fra 2007 og fremefter som hev en del af det økonomiske fundament væk under Viborg HK, som iøvrigt også kæmpede med stjernelønninger til en del af sine spillere og havde hele 2 hold i fornemste række, idet både herre- og dameholdet var med helt fremme i skoene – det medførte en voldsom pukkel af økonomiske forpligtelser som man på et tidspunkt måtte tage konsekvensen af og sige farvel til ultra fornemme profiler på begge hold og efter en tid, helt trække herreholdet fra den fornemste række..

Nu banker den skrantende økonomi igen på døren hos Viborg HK og man mangler omkring 4 millioner for at være på den tørre side af udfordringen.

Hvis man et kort øjeblik kigger tilbage på hvad 16 årige Iben fortalte i DR2 morgen forleden, kunne man måske forledes til at tro, at sportsklubberne i Danmark i den grad har sovet i timen, iøvrigt ligesom DR og ikke udviklet sig digitalt i sammenhæng med de opvoksende generationer…?

Hvis man tror alt er gjort ved at lave en facebook profil og der ‘pleje sine online aktiviteter’ har man skudt helt ved siden af skiven – man skal i langt højere grad involvere de yngste for at pleje sine kommende tilskuere og tvinge dem til at aktivere sig i klubbens aktiviteter – fodboldsegmentet er ved at fatte lidt af det, omend lidt sent, ved at oprette særlige online sub-klubber, hvor man laver onlineturneringer med fodboldkampe mellem danske klubber, men udelukkende på online plan og det er faktisk en rimeligt pæn succes.

Man kan også se på en ny aktivitet som Pokemon Go! som i den grad har fået aktiveret de alleryngste og fået den ud i naturen og egentlig væk fra sofaen og hjemmet.

Måske man helt skal nytænke hvorledes en håndboldkamp (eller fodboldkamp) opleves i hallen eller på stadion, med et hav af aktiviteter og måske konkurrencer, samtidig med at kampen spilles og som kun kan deltages i og opleves i håndboldhallen eller på stadion og at disse aktiviteter ikke kan opleves på TVs livetransmissioner med udelukkende der hvor der spilles…?

Dette kunne ske ved tilskuerne at via et internt net som udelukkende er tilgængeligt i hallen eller på stadion tilbydes ekstra aktiviteter og konkurrencer som man kan få del i ved at være personligt i hallen.

Man kunne spille på den stadigt stigende bølge af ønske om at få sine ’15 minutes of fame’ ved i hver kamp at udnævne ‘denne kamps mest positive tilskuer, sjoveste tilskuer’ eller lignende og at denne tilskuer i en uge får sin egen lille side på Viborg HK´s hjemmeside og facebook profil – på samme måde kunne man præmiere den/de personer som aktivt skaffer flest nye medlemmer af klubben – altså ikke fan klubben, men faktuelle og aktive medlemmer – i det hele taget genskaber den kultur der er omkring at involvere og gøre en aktivitet til tilskuerens ‘egen’ ved at de føler at de ikke blot er i ‘håndboldbiografen’ men at de faktuelt på en eller anden måde er ‘med’ i kampen som spilles i håndboldhallen eller på stadion…

Et er sikkert – hvis man tror at den gode gamle model med at levere en kamp i en hal og så håbe på at der møder nogen frem, den holder ikke længere overfor de nye generationer – her skal man i den grad skære til benet og nytænke aktiviteter for at hive folk ind i hallen.

Viborg HK er i skrivende stund førende i ligaen og har ikke tabt en kamp og kun spillet een kamp uafgjort – og dette med et ‘næsten nyt hold’ og uden ekseptionelle stjerner på holdet, men med superdygtige og solide spillere som i den grad giver sig for Viborg HK og for Viborg by og derfor fortjener ikke blot dyb respekt, men også støtte fra ‘frafaldne fans’ fra storhedsperioden og disses børn samt fra alle de nye unge mennesker som skal prøve at opleve glæden ved at komme i en idrætsklub og sammenholdet i en sådan, men også de helt store følelser man kan få ved at være til en virkelig sportsaktivitet i en kogende håndboldhal med larm og topmotiverede fans i spændende kampe – nu også med fuldt elektronisk understøttede aktiviteter, som kun fås ved den levende kamp i den lokale hal eller på det lokale stadion.

Da der manglede en ny håndboldhal i Viborg for 20 år siden lavede klubben projekt ’95, en hal’ som ved hjælp af ‘folkeaktier’ red på den voldsomme fan interesse i 90´erne og det var en rimelig succes – på med handsken og find nye projekter som i samklang med tiden, aktiverer alle aldre, men i særlig grad de yngste…

Man kunne f.eks. udskrive en konkurrence, hvor vinderen fik et årsabonnement samt behørig hyldest på VHK´s hjemmeside og facebook, for den mest involverende og nytænkende aktivitet i forbindelse med kampe og involvering af de yngste årgange

Så –  i samklang med Ulrik Wilbek, som opfordrer til at man kommer til kampene i håndboldhallen, kan man kun opfordre til at Viborg HK også tænker helt og aldeles ud af boksen og sætter de mest kreative klubhjerner (eller andre) igang med interaktive aktiviteter i forbindelse med kampene og igen får motiveret de aller yngste – det er som altid dem fremtiden bygger på og de har været lidt glemt de seneste 10-15 år eller mere og det kan man nu aflæse på bundlinien….

 

Viborg HK er ikke en døende patient, men blot en tidligere topstjerne patient, som er kommet lidt ud af form og som har fået at vide af lægen, at hvis man ikke begynder at arbejde med nye metoder og redskaber, måske bliver en af de glemte topatleter, som må nøjes med at opleve tidligere tiders storhed i klubbens trofærum og tænke på ‘de gode gamle dage…’

 

STAB-11/08-016-HAF