Det voldsomme jordskred, som for knap en måned siden skabte et kæmpe hul i den gamle Fårup-Mariagerbanes løb henover Søndre Mose i Viborg, ved Søgårde Trinbrædt, er nu pænt på vej til at begynde at ligne den gamle Nørreåsti igen…
Mange fraflyttede viborgensere, har skrevet til os og bedt os om at holde øje med genetableringen af stien så de også i udlandet kunne følge lidt med, så her er seneste rapport fra ‘åstedet’ – klik på billederne for at zoome ind…
Mange kondiløbere, cyklister samt fodgængere, vil sikkert glæde sig over igen at kunne benytte den populære sti henover moserne i den sydlige del af Viborg.
Søndre Mose er også hjem for trækfugle som vilde gæs, svaler og et rigt andet liv, som svaner diverse andefugle og mange andre sjove dyr – tag en tur forbi og oplev det på nærmeste hånd.
Mange af træerne på skrænten som røg i mosen ved jordskredet, er nu trukket på land og ligger som faldne kæmper på græsmarkerne nær jordskredet – en stor entreprenøropgave, nærmer sig sin afslutning.