Alt imens man ved selvsyn kan konstatere at bygningsmassen ved Viborg Sygehus forøges kraftigt ved vældige nybygninger, også kaldet Regionalhospitalet Viborg, må man som borger konstatere at selvsamme sygehus fyrer/nedlægger op mod 70 stillinger…
Hvis man selv har været indlagt på Viborg Sygehus eller har haft pårørende indlagt, ved man at de stakkels medarbejdere som fortsat er ansat, er presset helt ud i hjørnerne og selv meget syge patienter ikke gives den nødvendige og basale omsorg og respekt.
Ældre mennesker forsynes med en ble og tvinges til at gøre i denne fremfor at blive hjulpet på toilet, da der ganske simpelt ikke er personale til at håndtere denne type patienter.
Ældre patienters hygiejne, så som at få hjælp til at vaske f.eks. fingrene, eksisterer ikke – eksempelvis er oplevet at ved en indlæggelse af en meget syg ældre patient i mere end 3 uger, blev fingre og hænder ikke vasket i hele perioden, hvilket bl.a. medførte en coli infektion.
Terminal patienter får ikke den fornødne ro, men flyttes rundt fra stue til stue og der mangler så mange senge at man udskriver eller forsøger at udskrive, før problemerne er løst.
Pårørende får ingen information om status på deres pårørende og der er en voldsom udskiftning af personale for f.eks. terminal patienter.
Det sidste sted man bør spare, er på sundhed og ældreomsorg – man kunne så istedet spare prestigeprojekter, kunst og lignende, indtil man igen er lidt mere økonomisk på fode – man kan jo sammenligne det med at være en familie med et tomt køleskab og ingen midler – det sidste man ville gøre når man fik lidt midler, var da at gå ud og købe en ny statue eller et maleri – børnene og bedstemor skal da have mad før den slags købes..
‘Stab-03-2’